Danscale, juni 2011

Som nævnt i artiklen Kort nyt fra Danscale Marts 2011, så er der et fint lille stationsbyhus - murstensvilla 3002 - på vej. I den omtalte artikel var der kun billeder af prøvestøbningerne, men nu er der kommet nogle meget fine billeder af huset i samlet  og malet stand. Selvom jeg ikke har haft huset i hænderne endnu, så ser det ud til at leve helt op til de tidligere modellers standard. Modellerne er fine, men de ligger også i den dyre ende.

100_5096_350stadthaus1_350

Huset kan nu købes hos forhandlerne.

Foruden stationsbyhuset kan Den lille havfrue og udhuset nu også købes.

Meerjungfrau-klein_200100_51003_450

Modellerne kan bl.a. købes hos Odense Modeljernbanecenter og ikke mindst hos Frisporet (som vist har en finger med i udviklingsprocessen som rådgiver).

Den næste model der skal færdiggøres, er Hus med forretning (nr. 3001), som har nogenlunde samme opbygning som ovenstående stationsbyhus. Andre modeller på vej er kolonnehuset fra Langå (nr. 1005) og man er netop begyndt at arbejde på et mindre enfamiliehus fra 20?erne med tilhørende sidebygning.

Et andet kommende projekt hos Danscale er en model af Glyngøre station. Desværre er der sammenfald med en kommende model af Glyngøre station fra EpokeModeller. Danscales model bliver i resin og EpokeModeller i laserskåret karton. Prisen bliver nok heller ikke ens.

Glongore_730

Mere om Glyngøre station i model kan læses på Frisporet. Om forbilledet for denne model kan man læse på Erik V. Pedersens dejlige hjemmeside evp.dk i artikelserien om Sallingbanen - Stationerne: Skive - Glyngøre.

Se også: www.danscale.com om bl.a. baggrundene for husene.

 

Relaterede links:

My 1 2 87.dk: Sprøjtehuse

1. juni 2011


 

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico