Sådan så der ud på Aarup station engang. Det gør der desværre ikke mere. Stationen havde både 1., 2. og 3. klasses ventesal. 3. klasse havde indgang fra gavlen; 2. klasse fra perronen. Øst for stationsbygningen stod der et vandtårn af den jysk-fynske type.
Aarup - en mindre fynsk by med en ny stationbygning og øjensynlig uden læssespor eller andet jernbanemiljø tilbage. Hmm, det lyder ikke specielt ophidsende. Jeg gjorde alligevel forsøget. Jeg har før sat fokus på en gammel station - ja endda nedrevne stationer, som alligevel har gemt gode historier, på trods af en kedelige facade.
Aarup by kan føres tilbage til omkring år 1500, hvor den gamle Aarupgaard blev delt mellem arvinger, 
som hver især byggede egne gårde på deres jordlodder. Derved opstod en lille samling af gårde og grundlaget for en by var skabt.
Disse gårde - og dermed Aarup by - blev bygget på et område, som tidligere tilhørte slottet Erholm, som fortsat kan ses lidt nord for byen. Aarup ligger i dag i Assens kommune, som har 21.038 indbyggere (2009). I selve Aarup bor der derimod kun omkring 5.500.
Som i de fleste andre stationsbyer har jernbanen haft en stor indflydelse på byens vækst.
Stort set hele byen ligger syd for jernbanen. I dag er stationen nærmest et appendix, som den ligger der i udkanten af byen.
Den nye station oser ikke just af atmosfære, men hvordan ser nabohusene ud? Kan man finde noget af det gamle miljø her?
Fra perronerne kan man mod nord se nogle ældre bygninger.
Her ligger den gamle possement fabrik. I dag huser den - og de mange bagvedliggende bygninger - Aalsbo Smedie og VVS, samt et lager for Dan-Foam. Dan-Foam (Tempur madrasser og puder) er den største erhvervsvirksomhed i Aarup i dag.
I 1989 købte den svenske multinationale skumproducent "Fagerdala World Foams" firmaet "Dan-Foam" - dengang et lille skumproducerende firma, der servicerede det danske møbelmarked. Det ser ud til, at DanFoam faktisk startede sin virksomhed i den gamle Possementfabrik. I dag har firmaet bygget store nye bygninger i udkanten af byen - syd for de tidligere læssespor - og de ses tydeligt fra luften.
Foruden Dan-foam kan nævnes, at Totalbanken har hovedsæde i Aarup.
Lidt mere om possementfabrikken: Den blev opført kort tid efter, at jernbanen kom til byen af kammerherre Cederfeld de Simonsen og tjente oprindelig som malteri, lagerplads og lægebolig. Den første læge hed dr. Stub - den anden dr. Balle og den tredie dr. Hansen. I 1940 blev bygningen solgt til possementfabrikant Paul Jensen.
Fra perronerne kan man også se en anden gammel bygning, som ligger ved siden af possementfabrikken. Det er den gamle købmandsgård. Den blev opført samtidig med possementfabrikken - også af kammerherre Cederfeld.
I 1904 blev der nedsat et udvalg for etablering af et elektricitetsværk. I udvalget sad bl.a. stationsforstander Jagd. Senere trådte hofjægermester Cederfeld de Simonsen ind i udvalget. Året efter var elektricitetsværket en realitet. I 1915 fik Aarup sit første vandværk.
Fra banens nordside går turen nu under sporene til stationssiden. Tunnelen er smal og mørk. Nok ikke et yndet sted at gå om aftenen.
Det første der byder den rejsende velkommen til Aarup, når man kommer op af tunnelen, er "Pronto Grill og Pizzaria", som er den eneste "indendørsfacilitet", der findes på stationen, når man lige ser væk fra et enkelt venterum.
Mere spændende er faktisk hjørnebygningen overfor stationen. Ikke at den er fantastisk spændende, men den har en del år på bagen og står helt ensomt midt i det hele - på hjørnet, hvor bilerne kontinuerligt kører forbi for at komme ned til viadukten under banen lidt vest for stationen.
Vi tager et hurtigt spring til den anden ende af byen, hvorfra vi vil bevæge os tilbage til stationen.
I det sydlige Aarup finder vi den gamle Aarup mølle, samt den nyere Aarup skole. Møllen er ikke bygget på dette sted. Den blev bygget i 1876 og først i 1894 blev den flyttet til sin nuværende plads på Møllebakken. Sidst i 60'erne blev den restaureret.
Længere inde mod byen begynder hovedgaden, langs hvilken man kan finde flere fine ældre huse.
Her ligger også Aarup Hotel, som ikke ligger lige overfor stationen, hvilket man ellers ofte ser.
Overfor stationen finder man derimod den tidligere gæstgivergård.
Gæstgivergården blev også opført af den aktive kammerherre Cederfeld, og det er ikke helt tilfældigt, at der i dag er en gade i Aarup, som hedder Cederfeldsgade. Gæstgiveriet startede som postholderi. I 1866 fik ejeren retten til også at drive gæstgiveri. I 1914 blev bygningen omdannet til brugsforening.
Ved siden af gæstgivergården finder man en bygning, som muligvis er den anden af de tre købmandsgårde, som fandtes i Aarup i gamle dage.
Hermed er vi tilbage til stationen, som ligger på Stationsvej 1, 5560 Aarup.
Lidt moderne kunst pryder endevæggen.
Stationen
Den første station blev opført i forbindelse med banens tilblivelse i 1865. Øst for stationen lå kreaturfolden og læssesporene. Stationen havde et vandtårn til påfyldning af vand på lokomotiverne. Det blev ødelagt ved sprængning under 2. verdenskrig.
Aarup var en af de første stationer, som tog Almex billetautomaten i brug (på prøve) i marts 1964.
Billetsalget stoppede i 2003, hvorefter kun automaterne gav adgang til toget.
|
|
{mosmap width='350'|height='233'|zoom='17'|centerlat='55.3830'|centerlon='10.05169'|lat='55.38295'|lon='10.0512'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Aarup station'}
|
| Stationen set fra vest. |
Topview i Google Maps. Du kan zoom ind og ud. |
I dag er der som sagt opført en ny stationsbygning. Den blev opført i 1994/95 og er på 520 m2 heraf 300 m2 til erhvervsareal. Desuden 220 m2 overdækning. Den 25. februar 1995 blev Aarups nye station taget i brug, som den første kommunalt ejede station i Danmark.
I marts 1995 blev der opsat elledninger på strækningen Ullerslev - Aarup.
Katastrofen i 1945
Den 7. januar 1945 var en sorgens dag i Aarup.
I januar 1945 mobiliserede tyskerne i Danmark p.g.a. de allieredes fremrykning længere nede i Europa, og der blev rykket en del rundt på materiellet. De tyske jernbanetransporter var oplagte mål for både sabotage og luftangreb.
Om morgenen den 7. januar afgik tog 50 fra Aarhus mod Sjælland. Det var søndag, og det var dagens eneste gennemkørende tog - eneste civile passagertog vel at mærke. Dem var der meget få af i krigens sidste år. I weekenden efter var der endog ikke planlagt persontog. Med stor forsinkelse kom toget ned gennem Jylland og holdt også længe i bl.a. Fredericia. Langt om længe kom det over Lillebæltsbroen, og de fleste åndede lettet op efter flere overflyvninger af allierede fly ned gennem Jylland. Lillebæltsbroen var et oplagt mål, og der var mange allierede fly i luften, som kunne tage fejl af toget. Dette var propfyldt, og mange måtte stå op. Vognstammen bestod af omkring 20 vogne, og øjenvidner nævner passagertal på op til 2000.
I Aarup måtte toget, som blev fremført af R 943, igen gøre holdt. Langsomt satte det sig igang, men inden sidste vogn havde forladt stationen dukkede en række jagerfly op. De åbnede ild ned langs vognstammen, vendte om og angreb mindst en gang mere. Folk flygtede ud over markerne og søgte ly, hvor de kunne. Kort tid efter blev der stille. Ambulancer fra hele området (20 - 30 stk.), kørte sårede til sygehusene i Assens, Middelfart og Odense. Beboere i Aarup kom ilende til og hjalp, hvor de kunne - bl.a. ekspedient Nielsen fra Aarup station. Sygeplejesker og læger fra Tuberkolose hospitalet og byens læge arbejdede hele dagen og fik stor ros for indsatsen. Tuberkulose hospitalet i Aarup modtag også en del sårede, og alle de dræbte blev bragt hertil. Der var 14 dræbte og over 31 sårede.
|
Fra Lars Gullestrup har jeg modtaget billeder, samt erindringer fra angrebet.
Lars Gullestrup var elev på Sorø akademi, og han var på vej tilbage til skolen efter juleferien. Han sad i forreste vogn ved luftangrebet.
"Min oplevelse af katastrofen ved Aarup den 7. Januar 1945.
Vi var fire drenge fra Give, der skulle tilbage til vore skoler. Vi var to til Sorø Akademi og to til Herlufsholm.
Ankommet til Fredericia skulle vi skifte tog. Det var et meget langt og overfyldt tog, så der var kun ståpladser. Da vi af erfaring vidste, at den forreste vogn altid var tom, fordi den meget ofte blev ramt, når flyverne angreb lokomotiverne, besluttede vi os til at tage chancen, os to til Sorø i kupe nr. 2 og de to andre i kupe nr. 3.
Efter lang tids venten i Fredericia på grund af luftalarm kom vi endelig af sted, vi så mange fly på himlen, men troede ikke det gjalt os, men nærmere Lillebæltsbroen.
I Aarup gjorde vi holdt for at lokomotivet skulle påfylde vand og endelig begyndte vi at forlade stationen, men vi var ikke kommet langt før jeg så to jagere komme direkte mod toget langt nede, og pludselig så jeg ildglimt i vingerne. I næste øjeblik kom et hul i vinduet og halsen på en sodavandsflaske jeg havde stående på bordet var skudt væk. Jeg kigge over på min kammerat, men han var væk. Så opdagede jeg, at han var på vej ind under sædet, hvilket fik mig til at prøve det samme.
Angrebet var forbi, toget holdt stille, og vi fór ud på marken som havde et lille pudderdække af sne, men som i øvrigt var i tøbrud. Vi styrtede væk fra toget, men jeg kiggede tilbage og så at et nyt angreb var på vej. Folk smed sig ned på marken, nogle var ramt. Jeg tænkte på min nye uniform og smed mig ned med hænderen foran, så jeg kunne holde mig fri af klisteret - på den måde kom der kun lidt på ærmerne.
Efter andet angreb fortsatte vi op til en lille gård for enden af marken. Her ankom mange andre også - nogen var sårede. Da jeg var lægesøn vidste jeg lidt om førstehjælp og fik travlt med at underbinde en passager, der havde fået skudt albuen væk
Efter nogen tid søgte vi ind til Aarup station og kom senere med det næste tog mod Sjælland.
Som kuriosum kan jeg fortælle at en lægefrue i Aarup havde samlet en del af Sorødrengene og bød dem noget at spise og hvad fik de ?? ... BLODPØLSE."
|
På trods af panserplader på R 943 blev lokomotivfører A.R.L. Jacobsen alvorligt såret, og han fik bevilliget tjenestelig pension efter ulykken. Fyrbøder, ekstrahåndværker R.F. Petersen og togfører K. F. Petersen slap billigere.
Passagerne blev i forbindelse med angrebet spredt over et stort område, og mange blev midlertidigt indkvarteret rundt omkring i området. Byens beboere beværtede dem på bedste vis (bl.a. hos ejeren af possementfabrikken), men størstedelen blev befordret videre i et tilkaldt ekstra tog, og de fleste kom hjem samme dag - men mange timer forsinket og med en rystende oplevelse, som de aldrig kom til at glemme.
Samme dag blev der beskudt tog andre steder på Fyn og i Sønderjylland, bl.a. ved Snestrup, Ejby, Jegerup-Sommersted, Render, Hovslund og Haderslev-Styding. Ialt blev over 28 mennesker dræbt og mere end 50 sårede af luftangreb på tog denne dag. Man troede, at det var engelske fly der angreb, men det har sandsynligvis været amerikanske jagere, som var på vej hjem efter at have eskorteret bombefly mod deres mål. Grunden til angrebet kunne skyldes, at den sidste vogn var reserveret til tyske soldater. Mere sandsynligt er, at det var det tyske tog, der kørte foran tog 50, der var målet, og endelig kunne det have været en misforståelse, at der ingen civile tog kørte denne dag. Uanset årsagen så var det en sorgens dag for hele Danmark. Der findes ingen mindesten herfor.
Der er ikke meget tilbage. Her lå bl.a. kreaturfolden. Varehuset som stod på modsatte side af stationen er også væk. Det var i dette område, at flyverangrebet fandt sted.
Vi skal frem til 90'erne, før man igen finder lidt om Aarup station.
Den 9. - 11. oktober 1990 blev der foretaget højhastighedsprøve Aarup - Middelfart med IC3, 180 km/t
Den 22. oktober 1991 satte MFA 5006 hastighedsrekord med 204,6 km/t mellem Årup og Middelfart.
I juni 2004 blev der foretaget sporombygning mellem Odense og Aarup.
Trafik
Den Fynske Hovedstrækning er ganske trafikeret, så der er noget at se på.
Når disse løsrevne data om Aarup er skrevet, så er der ikke så meget mere at sige. Muligvis har jeg ikke gravet dybt nok, men der er meget lidt at finde om Aarup - specielt som stationsby. Den nye station giver ingen hentydning til, hvad der engang var, og selvom byen indeholder en del spændende bygninger, så er der ikke meget, som viser fortiden. I dag er Aarup en pæn stor by med mange forretninger, skole og idrætshal, og der er ingen tvivl om, at havde det ikke været for jernbanen, så var Aarup aldrig blevet til det, den er i dag. Når jeg en dag går på pension, vil jeg grave dybere, for jeg føler ikke, at jeg har fundet ind til det, som man måtte forvente af en sådan by.
Lad os slutte af som vi begyndte - med det som engang var - stationen som den så ud i 1968.
Læs mere:
Fynske Jernbaner af Niels Jensen 1976: Billede s. 11
Bogen: "På sporet": en beskrivelse af katastroferne i Render og Aarup:Søndag den 7. januar 1945, allierede fly angriber flere danske tog. Anker Mogensen; Henning John Andersen; Otto Lundeman. (Udgivet i 28 eksemplarer)
Striib.dk: George Sainsbury Bune gjorde bl.a. tjeneste i Aarup
Wikipedia: Aarup station
Wikipedia: Aarup
Fyens Stifttidende: Aarup vil have et intercity stop
Bedretrafik.dk: Forslag til forbedring af togdriften mellem Fyn og Trekantområdet (2010, pdf, 309 KB)
Bogen "Jernbanehistorisk årbog '11". Kapitlet: "1911: Dobbeltspor over Fyn" af Lars Viinholt-Nielsen
Fyen.dk: 14 døde i angreb: Lars slap med skrækken
Flere billeder:
Assens.odeum.com: Billede af Aarup ny station
Bybilleder Aarup, fotos fra Ib Hansen: Aarup station 1987
John-Nissen.dk: Billede af EG 3104 vest for Aarup af Henning østergaard
Danskejernbaner.dk: Billede af Årup station i 2008
Billede af Aarup stationen 1865, side 9, "Aarup's historie" fortalt af Anna Andersen, Aarups lokalhistoriske arkiv 1990
Billede af Aarup stationen 1920, side 9, "Aarup's historie" fortalt af Anna Andersen, Aarups lokalhistoriske arkiv 1990
Billede af Aarup gl. station, s. 13 i bogen: "På sporet" - en beskrivelse af katastroferne i Render og Aarup.
Bogen "Jernbanehistorisk årbog '11". Kapitlet: "1911: Dobbeltspor over Fyn" af Lars Viinholt-Nielsen. Side 23.
Film
YouTube: Trains at Aarup Station - August 2008
Tak til
Gunnar W. Christensen, Tog-billeder.dk, og til Lars Gullestrup.
Januar 2011
Opdateret december 2012
som hver især byggede egne gårde på deres jordlodder. Derved opstod en lille samling af gårde og grundlaget for en by var skabt.
