omc_signal_h350

Nye signaler fra Odense - i H0

Freja_signal_h175For nogle år siden var der mange, der klagede deres nød mht. danske signaler på markedet. Man kan selvfølgelig lave dem selv, men det er ikke alle, der har snilde eller tid hertil.

Vi er blevet begavet med vingesignaler fra OKT, og man kan også købe danske vinger hos Freja.

I marts 2010 fik vi danske daglyssignaler fra Togcenter Gentofte. Fra Hobbydillen / modeltog.dk har man længe kunne købe signaler som samlesæt. Desuden skulle man kunne få signaler hos Banetjenesten.


Nu er der mulighed for at købe håndbyggede danske signaler fra Odense Hobby og Modeljernbanecenter i 7 forskellige varianter. Desværre er billederne ikke så tydelige.

Jeg er ikke selv nået så langt, at jeg er begyndt at tænke på signaler, så vurdering af de enkelte produkter, deres epoke eller deres pris lader jeg andre om, men jeg synes, at det er interessant at se alle de valgmuligheder, som dukker op.

Se mere på Odense Hobby og Modeljernbanecenter

14. dec 2010