Kort nyt fra Danscale august 2010

Ledvogterhuset

Danscale har nu fået finpudset Ledvogterhuset. Der er bl.a. tilføjet afløbsrør under køkkenvinduet, nedløbsrør, stenstruktur i skorstenen og murankre i messin.Ledvogterhus_1898

Sønderho redningsstation

Desuden kan Danscale nu fremvise byggesæt i resin af Sønderho redningsstation. Danscale skriver om forbilledet for modellen: 

Den jyske vestkyst har altid været farligt for skibsfarten. Ifølge fremgangen i økonomien og skibsfarten i løbet af 1800-tallet oprettede staten i 1852 ”Det nørrejydske redningsvæsen”, og i de følgende år etablerede man op imod 50 redningsstationer langs kystlinierne. De var ofte venlig udseende røde murstenshuse med et karakteristisk stor grønne port med påmalede Dannebrogsflag. Taget var af skifer, og ved siderne var der fire hvide støttepiller. De var udstyrede med redningsbåd og redningsudstyr. Redningsbåden stod på et hjulsæt, som blev trukket af 6 heste til strandkanten på.

Soenderho_redningsstation

Sønderho redningsstation blev bygget i 1887 som en statslig redningsstation ved lov af 1. april 1887. Den 1. stranding i stationens historie fandt sted i juli 1888 og i de gamle opbevarede protokoller kan man følge såvel redningsaktioner som øvelser, som blev udført af den 12 mand store besætning. I efteråret 1888 blev redningsstationen suppleret med en vagt- og patruljetjeneste, fortrinsvis i vinterhalvåret og kun i dårligt vejr med kuling eller storm. Samtidig blev der anskaffet et alarmeringshus, hvorfra der var telefonforbindelse til bådehuset og også til 2 steder på stranden.

I 1938 fik stationen en ny bådtype, der hidtil havde været stationeret på Anholt, og der var også god brug for redningsbåden under 2. verdenskrig, hvor besætningen på nedstyrtede fly havde brug for assistance og redning.
Den sidste redningsaktion med roredningsbåd fandt sted i 1956. I efteråret 1958 blev stationen forsynet med en motorredningsbåd, som senere blev udskiftet, således at stationen i dag råder over helt moderne udstyr. I 1974 blev det gamle bådehus officielt nedlagt og den gamle, veltjente redningsbåd sendt til Grønland. I 1987 lykkedes det Fonden Gamle Sønderho, som havde overtaget huset fra Farvandsvæsenet, at få indrettet bådehuset til et lille museum. Der findes stadig mange redningsstationer af samme type, ofte med kun små afvigelser, bl.a. i Rindby, Nørre Vorupør, Nymindegab, Blåvand, Gl. Skagen eller på Læsø.

Se mere på www.danscale.com, hvor billeder af forbilledet også kan ses.

---

Redningsstationen på Google Maps

Sønderho redningsstation på Fanø ligger pudsigt nok et stykke fra vandet. Se den på Google Maps. Benyt også "Street view" og se bygningen fra flere sider.

---

Begge bygninger skulle snart forefindes på lager.

Billeder: © Copyright Danscale - med tilladelse My 1 2 87.dk

Links:

My 1 2 87.dk: Ledvogterhuset fra Danscale

Fonden Gamle Sønderho: Om redningsstationen

Mitfanoe.dk : Sønderho redningsstation

8. aug. 2010