Strib banegård

   - og færgehavn

De fleste kender færgelejerne Nyborg og Korsør, som var vigtige knudepunkter indtil Storebæltsbroen blev indviet. En parallel til disse færgelejer finder vi i Strib ved Lillebælt, hvor vi blot skal længere tilbage i tiden for at finde en tilsvarende historie.

Stribs første station blev færdig i 1867 - et år efter Middelfart-Strib jernbanestykkets indvielse og to år efter hovedstrækningen Nyborg-Middelfart blev indviet. Stationen fik meget ros for sit smukke udseende. Den var tegnet af N.P.C. Holsøe.

Den gamle station brændte i 1995, så denne artikel må betegnes som "jernbanearkæologi". Se det sidste slukningsarbejde i TV udsendelsen fra 1995 (lidt lang 7:55). Faktisk var der to stationer, men også den "nyere" station på færgehavnen er forlængst væk. 

Den eneste jernbanebygning der står tilbage fra denne tid, er den gamle smedje (foruden stykgodsindleveringen oppe i byen). Man kan godt fornemme tidens stil.

I dag ligger der kun græsplæner og 6 nyere villaer, dér hvor den gamle station lå.

Den Gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935 og den har netop kunne holde sin 75 års fødselsdag - den 14. maj 2010. Med broens komme var færgefarten ikke længere nødvendig og den 4,5 km lange strækning Middelfart-Strib blev et appendix på den fynske hovedlinie. Dermed mistede Strib sin tidligere så centrale rolle som trafikalt knudepunkt. På trods af Stribs store betydning fremtil 1935 er det ikke overvældende, hvor meget vi kan finde om byen og færgehavnen i litteraturen i dag.

 

Tilbage til begyndelsen:

Hvor skal færgehavnen ligge?

Strib havde længe ligget i kappestrid med Middelfart om at blive endestation for Dronning Louises Jernbane over Fyn. Strib fik endestationen med den tilhørende færgehavn og dermed startede en storhedstid for Strib.

Mange mente, at det var den helt forkerte beslutning at placere færgeoverfarten her. Farvandet ud for Middelfart var mere egnet for færgetrafik, sagde man. I Strib havde man da også sine vanskeligheder med både storm og tilisning og havnen blev forstærket flere gange. Årsagen til placeringen skal findes i ønsket om, at færgehavnen på Jyllandssiden skulle placeres indenfor Fredericias mure og her lå Strib lige på den anden side af bæltet. Krigen i 1864 var netop overstået og derfor blev der tænkt meget over militærstrategi og forsyningssikkerhed.

Jernbanen over Fyn blev ført til Middelfart i 1865 og indviet under stort festivitats. Anderledes gik det med sporstykket videre til Strib året efter. Her var lokomotivet pyntet med flag og kranse, men det var også alt. Samme dag blev jernbanen Fredericia-Vamdrup indviet - det var næste skridt mod det overordnede mål om en jernbane helt til Altona.

	{mosmap width='350'|height='262'|zoom='16'|centerlat='55.53946'|centerlon='9.76243'|lat='55.54085'|lon='9.76070'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Strib'}
I Vestergade 37 lå den tilhørende stykgodsindlevering.	Topview  fra Google Maps

Strib færgegård

Både jernbaneanlægene og færgelejerne blev opført på Strib Færgegårds arealer. I 1898-99 blev færgegården omdannet til cafe og badehotel. "Badeanstalten Strib Færgegård" - senere blot "Strib badehotel" - var et populært etablissement de efterfølgende år efter en lidt omtumlet start med forskellige værter. Mange arrangementer er der blevet holdt i disse lokaler og i de tilstødende bygninger. Senere blev den til husholdningsskole indtil 1968. I dag er den opdelt i lejligheder.

Her udsigten fra foden af færgegården, hvor man i dag ser en lille bro med kanoner. Fredericia havn ses i baggrunden. Foran broen er der rejst en mindesten af saluteringslauget som minde for 3 årskrigen. Her lå tidligere Norden Broen, hvor mange Fredericianere gik i land, når de skulle til koncert ved badehotellet. Desuden var der færgeleje for bilfærgen.

 

Færgerne

Efter at jernbanen kom til Strib sejlede man med færgen "Limfjorden" og senere lejede man den tidligere Middelfart-Snoghøj færge "Lille Belt". Begge var små færge og uden mulighed for at medføre jernbanevogne. Færgeoverfart var dog ikke noget nyt. Før jernbanen kom til Fyn var der færgeoverfart 3 steder over Lillebælt: Strib-Fredricia, Middelfart-Snoghøj og Assens-Årøsund. Heraf kommer også Middelfarts navn - det var den midterste overfart: Middel fart (og dermed fik turister noget at more sig over)

I 1872 blev den første jernbanefærge i Danmark - jernbanefærgen "Lillebelt" - taget i brug imellem Strib og Frederits (som Fredericia dengang blev kaldt). Færgen havde plads til 5-6 jernbanevogne og var bygget i Newcastle. Broklapperne af træ var indkøbt samme sted og blev medbragt på skovlhjulsfærgens første tur over Nordsøen. Undervejs var den ved at forlise i hårdt vejr, da den ikke var skabt til den slags sejlads.

I 1877 kom den anden jernbanefærge "Fredericia" til. Den var bygget af firmaet Schichau & Elbing og var nogenlunde magen til den første.

I 1883 kom de lidt større jernbanefærger "Ingeborg" og "Hjalmer" til. De gamle færger "Lillebelt" og "Fredericia" blev overført til overfarterne ved henholdsvis Masnedsund og Oddesund.

Fra 1886 besejledes ruten også af skruefærgen "Valdemar". I 1890 blev den afløst af en anden skruefærge "Marie", men "Valdemar" vendte dog senere tilbage igen.

Omkring 1900 blev der overført omkring 100.000 jernbanevogne pr. år og der blev foretaget 25 færgeoverfarter pr. dag, men i 1903 var man allerede oppe på 36 færgeoverfarter pr. dag.

I 1901 blev der på Helsingør værft bygget en ny 165 fods færge - hjuldampfærgen "Strib" - til overfarten og "Ingeborg" blev overført til Oddesundoverfarten. "Ingeborg" kom dog tilbage allerede i 1902.

I 1903 var overfarten blevet styrket med hjulfærgerne "Kronprinsesse Louise" og "Dagmar" (bygget 1899) og samme år kom færgen "Thyra" til, som tidligere havde besejlet Masnedsund. Denne kunne efter en ombygning fragte 8-9 jernbanevogne. Også "Alexandra" fra Masnedsund hjalp til. Flere af disse færge blev forlænget, så de kunne medtage 2-3 vogne mere. Deres navigationevne var alligevel god men dog nedsat, hvilket senere gav problemer med den til tider stærke strøm omkring Strib. "Vand på møllen" for Middelfart som fortsat følte sig forbigået og som ikke "havde så meget strøm i deres farvand".

I 1919 kom den store 60 m. lange dampfærge "Fyn" til som kunne fragte 900 personer. Den indeholdt restaurant. Tidligere måttte man nøjes med en restaurationsvogn. "Fyn" erstattede den nu gamle "Hjalmer".

I 1921 blev færgerne "Fredericia" og "Lillebælt" solgt til firmaet "Petersen & Albech" for ophugning.

I 1921 kom dampfærgen "Dan" til Strib - et søsterskib til "Fyn". Den afløste "Marie" som kom til Sallingsund. I 1922 afløste "Kronprins Frederik"  "Kronprinsesse Louise", som derefter kom til Øresund.

Læs mere om færgerne på www.striib.dk/strib%20overfarten.htm

Om Valdemar: evp.dk/index.php?page=statsisbryderen-d-f-valdemar

 

Kamilla

Når man kom til færgehavnen i Strib mødte man Kamilla. Kamilla startede "egen forretning" i 1891 i form af sin kurv med frugt og chokolade til de rejsende. Først i 1902 begyndte man at medtage en restaurationsvogn på færgen med smørrebrød, øl, sodavand, cigarer mm, men i togene var der endnu intet udsalg. I 1919 kom den første færge med restaurant. Alligevel var der en niche for Camillas salgskurv på land. Kamilla hed egentlig Anna Kamilla Ludovika Larsen, men hun blev af mange blot kaldt Mille eller Sukker-Mille. Hun var en fast bestanddel af færgehavnen indtil sin død i 1931 - 73 år gammel. Hun tog sig af sin mor og sin sengeliggende søster Alma samt sine to døtre, men formåede alligevel at opspare et anseligt beløb, som man fandt efter søsterens død i 1933 - foruden både hus og plantage.

I Strib er "Kamillavej" opkaldt efter hende.

Læs mere om Kamilla her.

 

Lidt om personalet

Stationsforstandere

I 1872 overtog M. Hansen stationforstanderstillingen efter at stationsforstander Jacob Adolf Turretin havde taget sit eget liv, 45 år gammel. Den nye stationsforstander Hansen kom fra Ry station.
I 1890 hed Jernbaneforstanderen Peter Hansen
I 1901 hed stationsforstanderen Sander, som tidligere havde været på Frederiksberg station. Han modtog et guldur fra Kejserinden af Rusland i 1901, som tak for den umhu han viste hende de gange hun passerede Strib. Sander døde samme år kun 43 år gammel.
I 1901 overtog Rørbye forstanderposten i Strib. Han var tidligere stationforstander ved Løgstør station.
I 1910 blev G.C.F. Rørbye udnævnt som ny stationsforstanderen. Han kom fra Løgstør og var i Strib til 1931
I 1931 blev M.H. Madsen stationsforstander til 1935.

Dansk Jernbaneforbund havde også en Stribafdeling. I 1924 bestred Portør V.H. Andersen formandsposten

Trafikassistent

1902 til 1920 : Trafikassistent George Sainsbury Bune (se link til hans fortælling længere nede)

-1935: Trafikassistent Abildgaard

 

Færgehavnen og sporene

Der var hele tre færgelejer i Strib; to sydlige og et nordligt - og et fjerde var under overvejelse i 1915. I 1921 lavede man faktisk et fjerde, men kun til oplagte færger. Ved færgelejerne blev der opført færgehaller, som tjente som opholdrum for de rejsende, dog først en del år efter indvielsen.

I 1880 udskiftede man jernskinnerne på 34 kg/m med stålskinner på 32 kg/m.

I 1890 etablerede man det andet færgeleje.

I 1898-99 blev anlæggelse af det tredie færgeleje påbegyndt. Det blev opført af entreprenør Johnasen & Såbye til en sum på kr. 99.700. Samtidig påbegyndte man omlægning af spor og stationsplads. Desuden blev der opført nye signalhuse med bloksystem. Man planlagde dobbeltspor helt til Kauslunde, men dette blev først gennemført i forbindelse med dobbeltspor over resten af Fyn i 1911, som da i første omgang gik til Holmstrup.

Vandforsyningen i Strib har altid givet problemer. Vandet til jernbanen var et evigt problem, specielt i starten, da det var saltholdigt og dermed gav store problemer med afsætning i lokomotivernes kedler. I 1899 opdagede man af smedemester Mogensen havde en glimrende brønd og man påbegyndte at føre ledning til stationen. Der blev foreslået afsat kr 22.000 på finansloven til den forbedrede vandforsyning med pumpestation. Man foreslog endvidere at Strib station blev rykket op fra 6. til 5. klasse.

Da det nye vandforsyningsanlæg var endelig færdig i 1901 viste det sig at vandet fortsat ikke slog til og man forsøgte sig med yderligere to boringer i nærheden af det gamle.

I 1903 blev der bevilliget kr. 40.000 til overdækning af færgelejerne. Ved det østre færgeleje forlængedes endvidere den gamle færgehal med 70 fod mod syd og den tilstødende perron blev ligeledes overdækket (200 fod) (s. 113).

I 1905 blev der etableret et nyt lysanlæg på jernbaneterrænet baseret på petroleum.

Et lille citat fra en avisartikel gengivet i bogen "Strib i færgernes og jernbanens tid": 1905. 23.12: En lille 10 års dreng begav sig forleden på langfart og snød sig med færgen fra Strib til Fredericia. Her opdagedes han og fik nogle strambuks. Uforknyt krøb han ind under en bænk i en 3. kl. s. kupe, men blev atter opdaget i Børkop. Man tog ham med til Vejle og gav ham en ligende omgang som i Fredericia. En jernbanemand spurgte ham, hvor han agtede sig hen, og drengen svarede: 'Til Frederikshavn ... hvis gumpen kan holde.' "

1906: Det forlød at den gamle station skulle være bolig for tjenestebolig for statsbanernes personale.

I 1906-08 blev skinnerne igen udskiftet. Denne gang til 45 kg/m.

I 1906-08 blev broklapperne forlænget, så man bedre kunne håndtere høj/lavvande.

I 1907 begyndte de nye hurtigtogsmaskiner, bygget i Hanover, at løbe på strækningen.

I 1908 planlagde man at forbedre pakhusforholdene. Ekspeditionskontoret lå flere hundrede alen fra pakhuset.

Adgangen til Strib banegård gik ad den nordlige vej, som var en stor omvej for Stribboerne. Der var mange der tog turen over skinnerne indtil gangbroen over jernbaneterrænet kom. Den var allerede på tegnebrættet i 1906 , men den blev først opført i 1910. Denne bro blev senere flyttet til Rungsted Station.

I 1915 blev der etableret elektrisk spil til hurtigere overførelse af gennemgående vogne. Det tredie færgeleje fik en 5 HK elektrisk motor som drivkraft for broklappen. Motoren kom fra Thrige i Odense.

1915 etableres et ny oplagsspor langs strandkanten til de mange ventende vogne.

I 1917 blev der opsat et mastsignal til angivelse af lejebesejling.

Samme år overvejede man at flytte remisen til den søndre ende for at undgå røggener. Desuden kunne overdækning af kulgården være relevant af samme årsag. En billigere løsning var at bygge en 35 m høj skorsten. Varehuset ønskedes flyttet over på modsatte side af sporene.

Færgegalgerne var med både DSB vingehjul og bølger på toppen.

Efterhånden som biltrafikken blev intensiveret blev der behov for bilfærger. De "passede ikke ind" på jernbanefærgerne og der blev derfor deciderede bilfærger i både Strib (ved Norden broen) og Middelfart. Det var ikke nemt at være bilist. Benzinen skulle tappes på dunke under overfarten, så du kunne kastes overbord i tilfælde at brand. Dette krav havde man ikke på bilfærgen ved Norden broen.

I 1960'erne og 70'erne brugte man det sydlige færgeleje til marsvineforskning, hvor man så nærmere på deres hørelse og kommunikationsform. Endnu engang fik strib en station. Denne gang kaldet "Marsvinestationen".

Efter at firmaet El-tin købte færgeleje 1 og 2 blev disse færgelejer lagt sammen, så man kunne tage større skibe ind.

 

Strib igennem tiderne

I 1883 blev det første fyrtårn af træ taget i brug i Strib. Fundamentet kan fortsat ses i en af haverne i Strib. Fyret lå dog lidt dumt placeret og det kunne ikke ses til alle sider.

I 1890 var der folketælling i Danmark og herfra fremgår det, at der på Strib station boede en jernbaneforstander, en jernbaneassistent og en fyrbøder med deres koner og tilsammen 7 børn og 1 plejebarn samt 1 tyende. Der forefandtes desuden restaution på stationen.

I 1900 blev det nuværende hvide fyrtårn bygget. Under anden verdenskrig nåede det at være camouflagemalet.

 

I 1903 blev der opført en ny stationsbygning ved færgelejerne, hvor det meste af trafikken alligevel foregik. Denne station var dog ganske lille i forhold til den konstant stigende aktivitet og den var også under konstant kritik i aviserne.

I 1903 bemærkede den lokale avis, at der var mange unge finner, som udvandrede til Amerika og som på deres vej passerede Lillebælt. Flere af disse "provianterede" på færgen i form af Ålborg Taffelakvavit. De bar præg af denne "proviantering", da de gik fra borde. Over 100 år er gået og Finland har stadig ry for hang til stærke sager.

I 1903 begyndte man at overføre sovevogne over Lillebælt.

1906: Den gamle stationen bliver nedrykket til offentligt sidespor, hvorefter den efter forlydende skulle være tjenestebolig for Statsbanernes personale.

I 1912 kom der elektrisk lys på stationen. Noget som Middelfart station ikke fik før senere. Muligvis var det kun stationen ved færgehavnen der fik dette. De gamle lamper blev sendt til Middelfart (gml) station. Den gamle belysning fik noget af en finale: I forbindelse med påfyldning af en af de gamle lamper eksploderede den og flere ruder i remisen blev knust.

Under 1. verdenskrig (1914-18) var der udstationerede soldater til at passe på havnen. Vagtmandskabet kedede sig og ridsede i den gamle smedje. Disse initialer og tegninger kan ses på bygningen i dag.

1935, 14. maj: Lillebæltsbroen indvies og trafikken Middelfart-Strib overgår til ren godskørsel. 200 ansatte skulle finde andet arbejde.

Der blev etableret et benzinlager i 1936 med en stor tank og ud for havnen var der to duc d'alber til tankskibene. For ikke at isen skulle ødelægge dem, lå der en iskniv, som skulle forhindre, at isen pakkede sig sammen om dem. Denne iskniv er i dag blevet til en skibberbænk ved sejlsportsklubben.

I 1936-37 tog man det østlige spor op. I stedet anlagde man den nye vej - Strandvejen - til Middelfart, men der var ikke råd til en cykelsti. Den fik man først i 2000, da man optog de sidste spor og erstattede dem med en asfalteret cykelsti istedet.

1940-45: Under anden verdenskrig var Strib en del af nødplanen, hvis ikke man kunne komme over Lillebæltsbroen. Færgelejet var intakt og det ene spor til Middelfart eksisterede fortsat på dette tidspunkt.

En tysk virksomhed etablerede muslingekogeri ved det sydlige færgeleje i 1942 og der var mange ansatte (180). Muslingeskallerne blev smidt ud ved siden af havnen bag smedjen.

I Strib anlagde tyskerne en lang række garager (10-12 stk), som husede fjernstyrede torpedoer. Enkelte af disse garager har overlevet til i dag. Torpedoerne kunne på en lille vogn rulles ud i vandet ad den betonlagte nedkørsel, som ses på billedet herunder. Torpedoerne blev styret via kabel.

Der blev også anlagt flere bunkers og enkelte kan fortsat ses.

I 1944 var manglen på brændstof og specielt bildæk så stor, at man startede op igen med skinnebåren persontrafik imellem Middelfart og Strib istedet for busserne. Der blev oprettet trinbræt i Strib og flere steder undervejs. I 1944-45 stod OMB for kørselen, da DSB ikke havde ledig materiel og mandskab. I 1945 overtog DSB selv strækningen fremtil 1947, hvorefter det igen var rentabelt at genindsætte busserne.

I 1945 brugte man den gamle station til husning af 178 flygtninge.

Efter krigen blev den "nyere" stationen ved de gamle færgelejer nedrevet. Stationen og jernbaneterrænet blev købt af A. P. Møller med bygning af et værft for øje. Som bekendt kom det istedet til at ligge ved Lindø. Færgeleje blev købt af Esso, men meget lidt skete der i næsten 20 år. Perrontagene kom forøvrigt til Esbjerg station.

Den gamle stationen kom senere (i 1956) i ejerskab af metalværket El-tin, som brugte den til privat udlejningsbeboelse. Eltin byggede fabrik på området. De udvandt tin af pladerester fra dåseproduktion ved hjælp af elektrolyse. Hele det gamle jernbaneareal må have set herrens ud med al dette skrot liggende, men virksomheden var velkommen i det industihungrende Strib. Det var også denne virksomhed, som sørgede for det meste af godstrafikken på skinnerne til Strib. Helt frem til 1990'erne var der godskørsel og i de sidste år skyldtes det primært El-tin, som dog også anvendte havnen til udskibning af tin og jern videre til bl.a. Frederiksværk. Eltin lukkede i 1995.

Der har også været en række andre virksomheder på havnen (bl.a Sværtek som lavede maskiner til destuktionsanstalter), men den var ikke så store som El-tin.

I 1993 fik stationen nyt tag.

Den gamle station blev stående indtil den brændte i foråret 1995. Lidt ironisk blev der, selv samme dag som stationen brændte, afholdt møde på rådhuset om stationens videre brug (fredning), som man havde en del visioner for. På trods af flere stribonitters ønske om en genopbygning blev den alligevel nedrevet samme år. I dag er der bygget nye beboelseshuse på grunden, som er meget attraktive med Strib bådehavn i "baghaven".

I 1995 forsøgte man sig med en ny færgerute for pendlere imellem Strib og Fredericia.

I 2000 optog man de sidste skinner og og erstattede dem med en asfalteret cykelsti istedet. Endnu en jernbane var blevet til cykelsti.

Ovenstående billeder er fra den 1. juli og 30. august 2009, samt den 25. april 2010.

 

Relaterede emner:

Erik V. Pedersen: Lillebæltsbroen - 75 år 

Rungsted Kyst Station

Middelfart gml. station

 

Læs mere:

Beskrivelser:

Lokalhistorisk arkiv for Strib-Røjleskov sogn
Specielt: http://www.striib.dk/strib%20baneg.htm og http://www.striib.dk/jernbanen%20.htm

Trafikassistent George Sainsbury Bune fortæller om sin tid på Strib station fra 1902 til 1920.

"Om Lillebæltsoverfarten 1872 - 1935" - artikler fra "Signalposten" nr. 4 1985 og nr. 1 1986 af Ib V. Andersen.

Bogen "Strib i færgernes og jernbanens tid" af Åge Petersen, Udgivelsesforlaget i Middelfart, 1971.

Jernbanen, 1991, nr. 5, "Middelfart-Strib banen 125 år", Lars Viinholt-Nielsen.

Bogen "Flere forsvundne stationer" af Morten Flindt Larsen, 1994.

Bogen "Middelfart og Jernbanerne" af Verner T. Vestergaard, 1994.

Bogen "Middelfartbilleder Nu & da" af Erik Staffeldt, Forlaget Myren, 1995.

Bogen "Strib - Nu og før", Søren Hechmann Andersen, 2009

Hæftet "Historien om Strib", Finn L. Fauk, 2001

Bogen "Da Fredericia var færgernes by", Poul Thiesen, 1974

Billeder:

Billeder af sporanlægget: I starten af "Vejforbindelsen Strib/Middelfart i 1935 / 36"

Postkort af havnen i Strib: Bogen "Flere forsvundne stationer" af Morten Flindt Larsen, 1994, s. 45.

Billede i bogen "Strib i færgernes og jernbanes tid"

Bogen "Til vejrs over banerne. Luftfotos 1919-1939", Morten Flindt Larsen, Bane Bøger, 2006, s. 28.

Video:

Middelfart Lokal TV: På besøg hos El-tin 1984

Middelfart Lokal TV: Damptog kører 1985 fra Strib til Middelfart.

Middelfart Lokal TV: Vi ser rundt  i El Tins fabrikshal. Poul Daugaard. Direktør Schouboe kommenterer. 1993.

Middelfart Lokal TV: 20. januar 1993. Molebyggeri på Strib

Middelfart Lokal TV: Det sidste slukningsarbejde, 1995 (lidt lang 7:55)

Middelfart Lokal TV: Det nordlige færgeleje samt resterne af stationsbygningen efter branden, 1995.

Middelfart Lokal TV: Det nordlige færgeleje efter El Tin er lukket. Inden byggeri. 1995.

Middelfart Lokal TV: Betragtninger vedrørende grundene ved den tidligere banegård, som El Tin ejede. Oktober 1995

Maj 2010